Prøvningsprincippet og de tekniske egenskaber ved testapparatet til måling af emballagens lufttæthed

Testprincip

Metode 1

Denne metode anvendes til emballager, hvor det ydre materiales ydeevne under påvirkning af vand ikke vil blive væsentligt forringet under prøvningen, f.eks. emballager med plastfolie som det ydre lag.
Ved at tømme vakuumkammeret skaber prøven, der er nedsænket i vand, en trykforskel mellem indersiden og ydersiden, og man observerer, om der strømmer gas ud eller vand trænger ind i prøven, for derved at bestemme prøvens tæthed.

Metode to

Denne metode anvendes til emballager, hvor det ydre materiales ydeevne vil blive væsentligt forringet i løbet af testperioden som følge af vandpåvirkning, f.eks. emballager med et ydre lag af papir.

Testudstyr
Prøvningsapparatet skal være opdelt i følgende dele.

Vakuumkammer: Det består af en vakuumbeholder fremstillet af gennemsigtigt materiale, der kan modstå et tryk på 100 kPa, samt et tæt lukkende låg.

Vakuumbeholderen bruges til at rumme testvæsken og testprøven; tætningsdækslet bruges til at forsegle vakuumkammeret. Under vakuumdannelsen skal tætningsdækslet kunne sikre, at vakuumkammeret er lufttæt.

Under testen må det maksimale vakuumniveau, der kan opnås i vakuumkammeret, ikke være lavere end 95 kPa, og vakuumniveauet skal kunne nås fra normalt atmosfærisk tryk inden for 30–60 sekunder.

Prøveholder: Anvendes til at fastgøre prøven i testvæsken i vakuumkammeret, og dens materiale og form må ikke påvirke prøvens egenskaber eller testresultaterne.

Rørledning: herunder vakuumrøret, der er forbundet med vakuumkilden, og udstødningsrøret, der er forbundet med atmosfæren. Begge skal være udstyret med ventiler.

Vakuummåler: Den bruges til at måle vakuumgraden i vakuumkammeret, og dens nøjagtighed må ikke være lavere end klasse 1,5.

Styreenhed: herunder vakuumafbryder, vakuumregulator, indsugningsventil m.m.